Mette Bloch:
Min 2. pubertet

Okay, lad os tale lidt om det der sker, når vi rammer et bestemt stadie i livet - min såkaldte 2. pubertet. Ordet "overgangsalder" lyder lidt som noget, der burde involvere kapper og hemmelige ritualer, men i virkelighed er det mere som at skrue ned for drama-knappen og op for “I just don’t give a flying f***”-følelsen. 

Og for at være helt ærlig, så er det ret fantastisk.

Under vores 1. pubertet er alt så intenst. Hver lille ting føles som verdens ende. Men nu? Hedeture til side (og det kan edder sparkemig være en belastning!), så har jeg det faktisk ret godt. 

Jeg er så heldig at være en af dem, hvor humøret er stabilt, og selvom jeg måske ikke hopper op og ned af begejstring hver dag, så er der en ro og et velvære, der følger med at kunne trække på skuldrene og gøre det, jeg syntes giver mit liv indhold, og som får mig til at grine.

Men nu til noget, vi ikke taler nok om: Sexlysten. 

For mange kvinder daler den, og det føles egentlig ok - mærkeligt nok... okay? 

Det er lidt som at have spist pitabrød hver dag i 35 år. Det var skønt, det var en craving, men nu... tja, det er der stadig, og det smager fint, men det er ikke længere en “jeg vil gå gennem ild og vand” følelse. 

Det betyder ikke, at pitabrødet (eller sex, for den sags skyld) er blevet dårligt. Det er bare ikke det, der topper “MUST HAVE” listen  længere.

Jeg ved, at nogle føler, de mister et stykke af deres kvindelighed sammen med deres lyst. Men som en god veninde sagde til mig, 

"Mette, jeg er nået til den alder, hvor jeg egentlig hellere vil have en ostemad." 

Og ved du hvad? Det kan jeg dæleme godt relatere til.

Så nu vi er ved det, så har trangen presset sig på. Jeg kan ikke styre det mere. jeg må ha’ den… NU! - ostemaden